Til læsere af romaner om personlig erkendelse.
Kan man lægge sit eget livs kabale, og endnu vigtigere kan man få den til at gå op? Michael Svennevig gør forsøget i denne bog. Bogen beskrives som en erindringskabale, hvor hovedpersonen i små historier fortæller om sin opvækst. Fortælleren i bogen kommer til sidst til den erkendelse at noget har været skjult for ham, men han finder til sidst ud af hvad det er. Svennevig er teatermand, og denne bog opføres også som forestilling. Svennevig skriver meget nøgternt, og overvejelser over begivenheder og hændelser stilles som spørgsmål til læseren. Et fortælleteknisk træk der i længden virker noget anstrengende.
Svennevig har bl.a. tidligere skrevet den selvbiografiske Lyspletter fra 2002. Rejseromanen I forlængelse af koens horn fra 2004. og senest rejseromanen Ørkendrømme fra 2007. Denne bog har samme private præg.
En jævn bog. Historien forbliver meget privat, den åbner sig ikke og formår ikke at røre en.