Bøger / skønlitteratur / erindringer

Gustavs knægt : historien om min klasserejse


Beskrivelse


Romanbiografi om krimiforfatteren og kriminologen Leif G W Perssons liv fra barndomsårene og hans rejser fra nogle givne klassebetingelser til nye roller og status som følge af ændrede kulturelle og sociale vilkår.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2012

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 9. maj 2012

Henvender sig roman- og 99.4-læsere, men også forfatterens mange fans af politiromaner vil med stor fornøjelse også kunne læse med.

Forfatteren er kendt af mange danske spændingslæsere. Han er kriminolog og professor i politiefterforskning og en kendt person i Sverige med eget tv-program. I denne selvbiografi skildrer han kronologisk sit liv og sine mange rejser på forskellige planer: fra en typisk arbejderfamilie til den akademiske overklasse, fra ukendt til at være kendt, fra ekspert til folkelig. Det er en meget personlig og vedkommende beretning, som kan karakteriseres som en romanbiografi. Især barne- og ungdomsårene fylder meget, men også den såkaldte "Geijer-affære" fra ca. 1970, hvor han lækkede oplysninger om den svenske justitsministers besøg hos prostituerede, er fyldig beskrevet. På trods af den meget drama der har omgivet Persson er bogen skrevet med varme og en vis underspillet humor, som til fulde lever op til de forventninger, man kan have til forfatteren.

Der foreligger ikke andre bøger om forfatteren, men selvbiografien hæver sig niveaumæssigt over mange af de selvbiografiske beretninger, der udkommer. Blandt hans mest kendte bøger er Manden fra Mallorca. Den døende detektiv er udnævnt til årets bedste krimi i Sverige i 2010.

En vedkommende og velskrevet romanbiografisk beretning fra en af Nordens mest anerkendte spændingsforfattere.


Berlingske tidende

d. 19. maj 2012

af

af

Jørgen Johansen

d. 19. maj 2012


Weekendavisen

d. 1. juni 2012

af

af

Joakim Jakobsen

d. 1. juni 2012