34 artikler om jagt og lystfiskeri, i Danmark og udlandet. Bogens redaktør har skrevet 13 af artiklerne, mens resten er skrevet af blandt andre Klaus Rifbjerg, Uffe Ellemann-Jensen, Kim Sjøgren, Jette Baagøe og Niels Due Jensen. De fortæller personligt om hvordan de blev jægere eller lystfiskere, hvordan de driver deres hobby, hvilke glæder det giver dem og hvordan de synes den bør drives med hensyn til etikken. Der er mange erindringselementer fra jagt- og fiskeoplevelser i ind- og udland. Andre af artiklerne er mere faktuelle om bl.a. Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Dyrehaven og udviklingen i den danske gåsebestand. Illustreret med mange udmærkede farvefotos. Alt i alt er det en samling blandede artikler om jagt og lystfiskeri, som ligner den, man kan finde i Jagtårbogen, 2003 og 2004. Så der hvor disse efterspørges, kan den nye bog også bruges.