Bøger / faglitteratur / kogebøger

Glød og gnist : 150 grillhits fra det franske køkken


Beskrivelse


150 retter man kan støde på til grillfest i Frankrig. Grillspid, pølser, fileter, stege, fisk, skaldyr, grøntsager, oste og desserter - og med forslag til drikkevarer der passer til de enkelte retter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2012

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 16. mar. 2012

En kogebog for grillelskere med vægt på det kulinariske og hang til det frankofile.

Dette er mere end blot en grillbog. Udover at være af fransk oprindelse og beriget med en forfatter der brænder for hele repertoiret - og for svinekød i særdeleshed (uden at det dog fremgår af opskrifterne), så kan den meget mere. Udover de lækre opskrifter med alt hvad hjertet kan begære indenfor grillmad, så er der intro til grej, klumme-lignende indledninger til hvert kapitel, anderledes sjove og meget fine illustrationer og ikke mindst meget anvendelige appendikser, startende med: Brølere og nørderi, der på den humoristiske måde tager fat på grillstegningens genvordigheder og undskyldninger. Der er også en opskriftsoversigt samt et råvareregister. Forfatteren er ikke overraskende mesterkok og ejer en velrenommeret restaurant i Montreuil (med speciale i gris), tæt ved Paris. Man fornemmer den franske oprindelse, men mange af opskrifterne kan sagtens bruges i Danmark. Der er ingredienser, vi ikke bruger så meget, som nyrer, men størsteparten er lige til at gå til. Ingredienserne er stort set velkendte og lette at købe i velassorterede supermarkeder.

Der kommer hvert år en del grillbøger i grillsæsonen. Denne kan med sine 150 lækre opskrifter, sin humor og sin franske oprindelse ryge ind i superligaen blandt grillbøgerne.

En meget interessant og velskrevet grillbog med mange bud på lækre opskrifter, der med sine flotte illustrationer, sin humor og alt det andet gør den til en ekstra lækkerbisken indenfor grillbøgerne.