Ole Olsen, 1863-1943, blev berømt som hoved- og bagmanden bag Nordisk Film, som i årene op mod 1.Verdenskrig var en vældig filmfabrik med eksport af levende billeder til hele verden. Efter krigen gik det nedad for Nordisk Film, som Ole Olsen måtte forlde i 1924, men med en formue i behold, så han i stedet kunne opkøbe kunst og antikviteter i læssevis. Som gammel i 1940 udgav han sine erindringer Filmens eventyr og mit eget, og Malmkjær påviser, at de skal tages med et læs salt. Bl.a. glemte han naturligvis at skrive om sin barndom, hvor han endte på opdragelsesanstalten Flakkebjerg og om sine domme for småbedrageri. Siden blev han gøgler og avancerede i 1896 til Tivolidirektør i Malmø. I 1905 kom han ind i filmbranchen, hvor han snart blev den store mand. Han var en iderig, men brysk, fåmælt og ensom entreprenørtype, hård mod både familie og personale og egl. ikke noget særlig interessant menneske. Selv om Malmkjær har forsket meget, skriver journalistisk og prøver at vinkle stoffet på mange måder med filmtitler på de 35 kapitler, så bliver det en mere lang end stor biografi om dansk filmindustris gigant. Ganske underholdende, men også med meget fyldstof. Illustreret med fotos og forsynet med litteraturliste og register.