Drømmer man om en evig sommer, også i andre betydninger end kun årstiderne, kan man som søgende læser stige på her og følge to mænds forsøg på at finde den sommer, der holder livet ud.
Gisne, en ung mand fra Strandvejen, møder tilfældigvis Thor, som kun lever om sommeren. Om vinteren går han i hi, efter sigende på æbler og andet godt. Thor introducerer Gisne for dejlige steder og lysende personer i det sydlige Danmark, og de har en fin sommer, hvor Gisne også finder kærligheden. Hans sommer ser således ud til at vare evigt. Da vinteren nærmer sig, og Thor trækker sig tilbage, finder Gisne ud af, at hans såkaldte hi i virkeligheden dækker over et massivt medicinmisbrug, som ikke kan vare ved.
Jeg er ikke blevet grebet af romanen, og det er især det ordrige og tunge sprog, som har stået i vejen for min læsning, ligesom dialogerne ikke glider ubesværet. Ej heller er layoutet specielt læsevenligt.
Dette er Ole Petersens (f. 1958) femte bog, og den kan især sammenlignes og anvendes på linje med hans fiktive erindringsroman Jerichos roser.