Et alsidigt værk om Grønland henvender sig primært til de mange mennesker med interesse for Grønland og velegnet at studere inden den store rejse dertil.
I 287 år har Danmark og Grønland haft et skæbnefællesskab, som forfatteren og journalisten der i over 30 år har fulgt udviklingen på Grønland, kalder det. Hun tegner et kærligt, kritisk portræt af det gådefulde land med de mange myter og dets gæstfrie mennesker. Hun beskriver centrale dele i Øst- og Vestgrønland, både natur, byer og bygder, deres betydning og vilkår for erhvervsliv og turisme. Også politikken og forholdet til Danmark, der kritikløst bruger flere milliarder årligt er med. Hun trækker de lange linjer op, så man får et godt overblik over udviklingen og de konfliktfylde sider af det tidligere fangersamfund. Beskrivelsen er gjort levende ved et dybtgående kendskab til de sociale vilkår og den voksende ulighed. Udvalgte citater fra interviews og portrætter af enkelte mennesker fuldender en længe savnet nutidig beretning om det mægtige land.
Der er de sidste år udkommet en del bøger om Grønlands natur, om ekspeditioner, erindringer og rapporter om sociale forhold, men ingen titler, der dækker det moderne Grønland så bredt.
En velskrevet, oplysende og levende beskrivelse af Grønland, historien, befolkningen, de samfundsmæssige problemer og ikke mindst de udfordringer der er, hvis det skal være selvstændigt.