Bøger / faglitteratur / kogebøger

Grønne proteiner : sundhed & nydelse


Beskrivelse


Opskrifter med proteinrige bønner, linser, ærter og sojaprodukterne tofu og tempeh.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2009

af

af

Rikke Bruun

d. 17. apr. 2009

Kogebogen henvender sig vegetarer, men opskrifterne kan også bruges som supplement til en almindelig kost, hvor man gerne vil reducere andelen af kød.

Dette er en kogebog, som først og fremmest slår på sundhedsværdien i en vegetarkost med vægt på, hvordan man får proteiner nok, når man ikke spiser kød. Den kommer også ind på den gevinst, der er for miljøet, når vi får vores proteiner fra planter frem for de animalske produkter. Den første fjerdedel af bogen er et teoriafsnit, hvor man introduceres til de vigtigste kilder til grønne proteiner samt deres andre fordele i forhold til sundhed og sygdom. Her er også en grundig gennemgang af proteiner, hvor der lægges vægt på, hvor vigtigt det er at få en varieret kost for at opnå fuldgyldigt protein. I teoriafsnit beskrives tofu og tempeh, som begge er sojaprodukter og er hovedingredienserne i bogens opskrifter. Opskrifterne er nemme at gå til og er illustreret med flotte og farverige fotos.

Kirsten Skaarups Det kærlige køkken, 2008 var den første vegetarkogebog med vægt på klimaet. Denne kommer bredt rundt om vegetarmaden, hvor Grønne proteiner lægger vægten på protein-siden.

Grønne proteiner er en vegetarkogebog, der gennem teori og opskrifter vil hjælpe vegetarer med at få protein nok. Den sætter desuden planteproteiner og animalske proteiner ind i en global klimasammenhæng.