Bøger / skønlitteratur / roman

Guldhornene : det danske monarkis sidste dage


Beskrivelse


Satirisk og barokt humoristisk fortælling om et fiktivt Danmark, hvor kong Frederik, søn af kong Svend den Gantende, vil abdicere og overlade tronen til datteren Carolina. Til dig, som søger en satirisk og anderledes roman.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 8. okt. 2021

Satirisk og barokt humoristisk fortælling om et fiktivt Danmark, hvor kong Frederik, søn af kong Svend den Gantende, vil abdicere og overlade tronen til datteren Carolina. Til dig, som søger en satirisk og anderledes roman.

Romanen starter med alle de begivenheder, der fører frem til at kong Svend, som var upopulær, bl.a på grund af sin "forsagelse af fodbold" og en "øl-lockout", i 1972 overlader magten til Frederik. Tyve år senere er Frederik enkemand, og han drømmer hedt om at slippe kongemagten og flytte til Sydfrankrig. Frederik får denne karakteristik i fortællingen: "deprimeret, kolerisk monark. 21. oldenborger på tronen i Danmark". Den næste i tronfølgen er Carolina, som er "selvsikker, rolig, resolut og lidt naiv. Skal igennem lidt ondt, men det hele ender godt". Handlingen følger begivenhederne omkring det tumultariske tronskifte i sommeren 1992, hvor man på forsiden af "Tipsbladet" læser: "Republikanere kræver kongehusets afgang". Samme artikel fortæller, at "et tyveri af guldhornene sender republikanerne på barrikaderne". Vil monarkiet mon overleve den hede fodboldsommer eller er DDR (Danmarks Demokratiske Republik) fremtiden? Adam Estrup har fx også skrevet Mine bidrag til verdensfreden Det er hans første roman.

Velskrevet og underholdende roman, hvor satiren bider velgørende. Er NemID fx forkortelsen for "Nationens Effektive Metode til Identifikation af Dissidenter"?.

En anden satirisk roman er fx Kongen af Malmø.