Hæftet : digte

Annemette Kure Andersens digte åbner sig kun langsomt for læseren, men belønningen kommer med tålmodigheden. For trænede lyriklæsere.

Samlingen består af 44 korte digte. De har alle en længde på mellem 8-12 vers. Digtene er underfundige og ofte med elegante sproglige finesser. Hæftets DEDIKATION kommer et stykke inde i bogen: "Lad mig være din yndlingsbog/ som du altid bærer med dig/ vend siderne forsigtigt så/ jeg ikke går op i limningen/ lad kartoner blive blank og/ få runde bløde hjørner...". Digtene er uden tegnsætning, hvad der giver dem et intenst og lidt hæsblæsende tempo. De henvender sig ofte til et du, der for manges vedkommende er en lidt mystisk elsket, men også kan være andre personer som fx i OPSTILLING, hvor det er en kunstner: " Hvad ville du med dine/ billeder begribe essensen/ af genstandene men måtte/ nøjes med at stille deres tavse/ form til skue fordi svaret udeblev...". Kærligheden, erotikken og begæret er omdrejningspunktet i mange af digtene. Naturen bruges i mange af digtene som metafor eller som sammenstilling, når følelser og fornemmelser skal beskrives, hvad der er med til at gøre sproget sanseligt.

Kærligheden og det kvindelige begær som tema behandlet på denne måde får mig til at tænke på Pia Tafdrups roman Hengivelsen fra 2004.

Samlingen er sværere at trænge ind i end mange andre af tidens digte. Ikke desto mindre efterlader den indtrykket af at bestå af overordentligt fine og gennemarbejdede digte.

Læs hele vurderingen