Bøger / faglitteratur

Hærofficerer i 300 år : 1713-2013


Beskrivelse


Antologi med artikler om det danske officersskorps gennem 300 år. Nogle af artiklerne beskriver en periode eller hændelse i danmarkshistorien hvor et veluddannet officerskorps har vist sin betydning, andre beskriver en eller flere officerer og deres betydning for Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2013

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 18. okt. 2013

Til videregående militærhistorisk interesserede.

En egentlig officersuddannelse i Danmark startede først 1713 med Landkadet Akademiet, der blev oprettet for at sikre kontinuitet og professionalisme i hæren. Denne antologi markerer således et 300 års jubilæum, hvor forskellige bidragydere til dels skildrer den historiske vinkel med naturlige fixpunkter fx i de slesvigske krige og besættelsen men også i tangenter med berømte danske officerer: Prins Åge i Fremmedlegion i mellemkrigstiden og Helmuth von Moltke, der skiftede fra dansk officer til en preussisk karriere og endte som en af historien største generaler i den fransk-tyske krig 1870. Herudover er der fx kapitler om officerskorpsets status, selvopfattelse og dets betydning i dag, officeren som entreprenør i samfundet og udenlandsk indflydelse i hæren. Bidragene fremstår lidt ujævne i niveau: mange koncentrerede med fx organisatoriske detaljer og andre mere almene. Kapitlerne om Treårskrigen og Moltke giver ret ukendte historiske dimensioner, mens danske officerer i tysk tjeneste 1940-45 med fx øjenvidne beretninger har en noget bredere målgruppe.

Intet tilsvarende samlet om emnet.

Et samlet overblik med alle aspekter i officersrollen både historisk set og i en bred samfundsramme med fx tangenter i form af store skikkelser blandt danske officerer. Fremstillingen er ofte på et koncentreret niveau med krav om lidt forhåndsviden men også for en dels vedkommende på et mere alment fortællende niveau med fx øjenvidneskildringer.