Om de dele af Socialdemokratiet, der var fascineret af elementer i det nazistiske Tyskland. Både med hensyn til den førte politik i Tyskland i 1930erne, men også samarbejdspolitikken under besættelsen. Et betændt kapitel i Socialdemokratiets historie. For historisk interesserede læsere.
Om et betændt emne i den socialdemokratiske historie. En lille kreds af socialdemokrater havde før og under 2. verdenskrig en fascination af det nazistiske styre. Få af dem tog decideret springet fuldt ud og blev nazister. Thorvald Stauning, som var statsminister fra 1929 og til sin død i 1942, før krigslykken vendte, talte selv for samarbejdspolitikken. Nogle var dybt fascineret af den økonomiske politik nazisterne førte i Tyskland. En gruppe så i øvrigt heller ingen anden udvej af krigen, end en indlemmelse i et tysk storrige. De socialdemokrater, som bogen handler om, undskyldte sig dengang og senere med, at holdningerne blot flugtede med Staunings og dermed var partipolitik. De fleste blev ekskluderet af partiet, da regnskabet skulle gøres op internt. Først efter Staunings død kunne man i partiet tage et opgør med afvigerne og blive enige om linjen for resten af besættelsestiden.
Spændende historisk værk, der beskæftiger sig med et betændt kapitel i arbejderbevægelsens historie. Arne Hardis skriver på vanlig vis flydende og informativt, uden det bliver tørt.
Kan sammenlignes med Folkets tid.