Han danser på sin søns grav : syv noveller

Målgruppen er oplagt den selv samme gruppe, som er målet for Martin Kongstads krasse generationsportræt. Men også klassens "forældre", de berømte 68'ere vil være målgruppe.

Kongstad debuterer som skønlitterær forfatter med en novellesamling, som han netop har høstet en debutantpris for, men er som bl.a. manuskriptforfatter, madanmelder og beskæftiget med musik, teater og reklame slet ikke ukendt med kulturlivet. Her er i vid udstrækning syv sammenhængende noveller fra årene 2001-09 om den kreative klasses gøren og laden i de første år af millenniumskiftet. Hans gennemgående jeg-fortæller Mikkel Vallin er selv madanmelder, og nok ikke så lidt af et alter ego, som både deltager og er voyeur i "generationens" optur og relative fald, vi er jo nær-nutid. Vi kommer med Vallin og ikke mindst den "utilpassede" Jannik som antipol vidt omkring og befinder os alligevel i en rundkørsel af en Bernadotteskole-klikes liv og (vel)levned, der er ved at styre eller styrte ind i eksistentiel tomhed. Mere spydigt end sjovt, men helt sikkert ganske præcist.

En Sonnergaard light, og især hans stærkt klassekritiske noveller og Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom og snerter af fx Benn Q. Holm kan også godt poppe op. Kongstad var medforfatter på den med rette populære bog Dengang i 80'erne.

Elegant og velturneret, men også ganske kynisk novellesamling om den såkaldt kreative klasses bedrifter her i nullerne - et underholdende sted mellem rigtig litteratur og søndagsklummeskriveri.

Læs hele vurderingen

Glimrende novellesamling, som samlet næsten er roman om den efterhånden midaldrende madanmelder Martin Vallin. Især de tre første og den sidste novelle er rigtig, rigtig gode. De rammer og bliver fakt...

Læs anmeldelse

Syrligt snapshot af den kulturelle overklasse I årene efter årtusindskiftet. Martin Kongstads romanagtige novellesamling præsenterer børnene af de glade tressere godt 40 år senere. ’Han danser på sin ...

Læs anmeldelse