Forfatteren arbejder som kulturreporter ved TV-avisen, er med-redaktør på HUG! og har desuden skrevet om unges vilkår i forskellige lande. Formålet med denne guide til new yorker-bydelenHarlem er dels at beskrive stedet, som det fremtræder i dag, dels at opridse et kulturhistorisk vue over stedets ca. 500-årige historie samt endelig at fungere som en egentlig turistfører omlokaliteten. Der er således en bredere vinkel på stoffet end i traditionelle turistførere, idet forf. også ønsker at demonstrere, hvad der kan ske, når en indvandrerbefolkning ikke integreres i detomliggende samfund. I løbet af 1970'erne fik den nye, sorte middelklasse råd til at flytte andre steder hen, og tilbage blev især unge, enlige mødre og deres børn, kriminelle og de gamle og dermedet samfund med store sociale problemer. Men Harlem er meget mere end det, der er også musik, sort litteratur og magtfulde kirkesamfund, politiske lederskikkelser og sort selvbevidsthed. NF-Nskriver vidende og selvoplevet oggiver gode forslag til den besindige turist. Bortset fra 3 små kort er der ingen illustrationer, men omslagsfoto og omfattende litteraturhenvisninger.Korrekturlæsningen kunne have været bedre, men bogen fremstår som særdeles grundig, personligt involveret og fuld af relevante oplysninger.