Bøger / faglitteratur / biografier

Harry : samtaler med prinsen


Beskrivelse


Gennem samtaler gives et portræt af den engelske prins Harry. Der åbnes med forlovelsen mellem Harry (f. 1984) og Meghan Markle (f. 1981). Samtalerne kredser om de store emner i Harrys liv, bl.a. prinsesse Dianas alt for tidlige død.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2018

af

af

Louise Urban Andersen

d. 2. maj 2018

Et personligt portræt af den engelske prins Harry. Bogen kan læses bredt af alle med interesse for den royale verden.

Gennem samtaler mellem prins Harry og journalisten Angela Levin gives et portræt af den engelske prins Harry. Biografien åbnes med forlovelsen mellem Harry og Meghan Markle. Samtalerne kredser om de store emner i Harrys liv, bl.a. prinsesse Dianas alt for tidlige død, der gjorde Harry moderløs som 12-årig. Det har påvirket prinsens liv og sendt ham på vilde sidespor i sit unge voksenliv med en udsvævende livsstil. Prinsen fortæller om at tage sit liv op til revision og gøre op med sig selv, hvad der er vigtigt. Han har valgt at fokusere på de ting, der får ham til at føle sig autentisk, og udnytte det at være kongelig til at udføre velgørende formål for bl.a. afrikanske børn og hiv-ramte. Bogen fokuserer selvfølgelig også på forholdet til Meghan Markle.

En autentisk, detaljeret og emotionel bog, der via samtaler kommer meget tæt på prins Harry. Der er fokus på både gode og knap så gode sider ved prinsen, men overordnet efterlader bogen et meget sympatisk indtryk af en ung mand, der har måttet gå så meget igennem for til sidst at finde lykken med sin prinsesse.

Som optakt til brylluppet mellem prins Harry og Meghan Markle, udgives samtidig med indeværende bog Harry & Meghan. Forfatteren har tidligere udgivet bøger på engelsk om det engelske kongehus.