Bøger / faglitteratur / håndbøger

Haveåret : en praktisk guide til havearbejde


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jytte Kjær Schou

2008

En bog for nybagte haveejere og de lidt mere erfarne.

Forfatteren har selv gennemillustreret bogen med et væld af instruktive og smukke, naturalistiske tegninger i farver, og resultatet er meget indbydende. Det er en allround havebog om køkkenhaven og prydhaven, med et lille strejftog til husets potteplanter, med plads til både det grundlæggende, årstidsbestemte havearbejde og det mere specielle. Forfatteren gennemgår en bred vifte af arbejdsopgaver, lige fra det første forårsarbejde til drivning af julens blomster. I mange tilfælde er bogens anvisninger tilstrækkelige, i andre tilfælde tjener de som en første inspiration, og det vil være naturligt ved større arbejdsopgaver som fx etablering af havedam eller stenbed, at gå videre til speciallitteraturen.

Der er mange bøger om årets gang i haven: personlige og essayistiske, livsstilsagtige eller praktisk orienterede som denne, der er mere omfattende end Aschehougs bog om havens årstider, 2007.

En meget anvendelig, alsidig, indbydende og instruktiv havehåndbog, der ganske vist ikke bringer så meget nyt, men som udmærker sig ved sine overskuelige, overkommelige og de fleste tilfælde fyldestgørende introduktioner til mange af havens forskelligartede gøremål året rundt.


Berlingske tidende

d. 23. mar. 2008

af

af

Gitte Nielsen, Gitte Straarup

d. 23. mar. 2008