Noam Chomsky, nu afgået professor i lingvistik og filosofi, er en skarpsindig og ubarmhjertig kritiker af USA's politik. Han tager udgangspunkt i den sikkerhedsdoktrin Bush-regeringen offentliggjorde i september 2002, hvori den påberåbte sig ret til at eliminere enhver trussel mod det amerikanske verdensherredømme (hegemoni). Doktrinen blev taget i brug ved den efterfølgende invasion af Irak. Her tilsidesatte USA både folkeretten og de internationale institutioner, og resultatet blev en øget risiko for terror og for spredning af masseødelæggelsesvåben, lige som landet er i gang med at ødelægge sin egen demokratiske kultur. Han argumenterer for nødvendigheden af at fokusere opmærksomheden på en verdensmagt, der gør krav på det globale overherredømme, og han taler om at kampen i dag står mellem to supermagter, hvor den anden er verdensopinionen. Chomsky trækker i sin kritik tråde et halvt århundrede tilbage og citerer flittigt en lang række kommentatorer og analytikere. Bogen afsluttes med et register og et omfattende noteafsnit. Chomskys skarpe og lærde analyser er dog i deres form ikke mere videnskabelige, end de kan læses af de fleste med interesse for den globale politiske udvikling og betydningen af den amerikanske dominans på verdensscenen, heriblandt læsere af Carl Pedersens kritiske USA-bøger Den sårbare nation, 2002 og Den forkerte krig, 2006.