Helge, 1814, er Oehlenschlægers kunstneriske come-back efter en svaghedsperiode og hans sidste store kunstværk. Det store digt er altså et hovedværk i forfatterskabet - og dermed i dansk romantik. Digtet genfortæller i fri digterisk form sagnkredsen om Roar og Helge, med Roar som fredsfyrsten og Helge som den tragiske helt, der (for)følger hævnens vej og må søge selvmordet efter at have begået incest. Værket er viet Helge og hans skæbne, som bl.a. bunder i hans hengiven sig til driften, prægtigt symboliseret i bl.a. figuren Tangkjær, havfrue og djævel: "I Baalets Bølger/Hun halv fordølger/sin Snogedeel;/Men Arm og Bryster,/Som huldt forlyster,/Dem seer man heel". - Digtet er 3-delt, det indledes med romancer samlet i "Frodes Drapa" og "Helges Eventyr" og slutter med tragedien "Yrsa", en nordisk pendant til Sofokles og Eurypides' klassiske tragedie. Digtet rummer noget af det metrisk ypperste, der findes på dansk. Søren Baggesens efterord fortolker og placerer værket fint i sine kontekster; noter forklarer navne og begreber. Udgivelsen peger på seriens nødvendighed og viser, hvor meget der endnu resterer, f.eks. Baggesen, Grundtvig og Hauch, som udg. bringer i erindring.