Er man til stemningsfyldte og vemodige kærlighedsromaner - og det er jo ikke så få af vore (kvindelige) lånere, som er - kan Barbara Neils første roman på dansk anbefales. Bittersød og bevægende, velskrevet og underholdende. Delia Sutherland er datter af en fattig engelsk godsejer og falder lidt ved siden af, ufeminin og landbrugsinteresseret som hun er. Ikke desto mindre bliver hun gift med den charmerende caribiske rigmand Francis (hvid), som overtager det skrantende gods. Efter nogen tid går forholdet i stykker, og Delia forbliver på godset og har kun sporadisk kontakt med Francis. Først da Francis dør, erkender den nu midaldrende Delia, hvor meget de egentlig elskede og savnede hinanden, men det er jo uopretteligt for sent. Francis' udenomsægteskabelig søn fra Caribien, Leon, arver godset, og efter han er dukket op, varer det ikke længe, før han og Delia bliver inderligt elskende. Omgivelserne fordømmer forholdet (han er for ung til hende og så er han tilmed farvet), og Delia bukker under for presset og forlader ham til fordel for fuldstændig isolation. Efter nogle år opfanger hun et signal fra Leon og rejser ud i verden for at finde ham... I referat kan handlingen måske forekomme vel patetisk, men for os romantiske sjæle er det en meget dejlig kærlighedsroman.