Bøger / faglitteratur / biografier

Ho Chi Minh : fra revolutionær til ikon


Beskrivelse


Om den vietnamesiske leder Hô Chí Minh (1890-1969), hans politiske bedrifter og hans betydning for skabelsen af det moderne Vietnam.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bent Birk Kristensen

2008

Bogen henvender sig til historisk interesserede og alle som ønsker et indgående portræt af skaberen af det moderne Vietnam.

Forfatteren er professor i historie ved Universitetet i Paris og har skrevet adskillige bøger om Indokina dog ikke på dansk. Bogen udkom oprindeligt i 2003. Der er tale om en nuanceret beskrivelse af en mand, som i mange år har været et ikon for venstreorienterede over hele verden, og den udvikling Vietnam var igennem under hans ledelse. Det gjorde ham så speciel i forhold til andre kommunistiske ledere, at hans person i vid udstrækning ikke er tilsmudset med kommunismens dårligdomme. Forfatteren er bekendt med de forbrydelser, som også foregik i Vietnam, og der er ikke tale om et decideret forsvarsskrift, selvom forfatteren lægger op til en revurdering af Ho Chi Minh på flere områder.

Der findes en del litteratur primært på engelsk om Ho Chi Minh. På dansk er der i 2003 i Flachs' serie for børn om ledere, der har præget historien kommet en lille biografi. Ellers skal man tilbage til Lacoutures bog om Ho Chi Minh fra 1967. Nærværende føjer nyt til det samlede portræt af Ho Chi Minh.

Et læseværdigt og nuanceret portræt af Ho Chi Minh, der stadig står som en af de store historiske skikkelser i det 20. århundrede.


1066

Årg. 38, nr. 3 (2008)

af

af

Leif Littrup

Årg. 38, nr. 3 (2008)



Informationer og udgaver