Bøger / skønlitteratur / spænding

House of cards - at spille kongen : spændingsroman


Beskrivelse


Francis Urquhart har nu udmanøvreret sin premierminister og har selv indtaget Downing Street, hvor han tager kampen op med den nykronede konge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2014

af

af

Per Månson

d. 30. jan. 2014

For yndere af politiske intriger af de mest beskidte slags. Serien sendes på Netflix, hvilket også bør generere brugere.

Den tidligere rådgiver for både Margaret Thatcher og John Major fortsætter her serien om den magtsyge Francis Urquhart, der i første bind fik fældet partiformanden og dermed premierministeren. FU er nu selv rykket ind i Downing Street og skal forsøge at sikre sig sin legitimitet ved et kommende valg. Samtidig er den evige tronarving endelig blevet konge, og han vil gerne udleve sine sociale og miljømæssige ambitioner. De to mænd kommer på kollisionskurs og FU spiller meget højt spil i sit angreb på selve monarkiet. Som første bind er bogen både velskrevet og uhyggelig autentiske.

Kongekabale, 2000, og tv-serien Borgen er danske pendanter, hvor intrigerne næsten fremstår helt uskyldige i sammenligning.

Stadig en politisk thriller på højt niveau.