Hovedpersonen : tekster

Forfatterens baggrund som performer og fremfører af poetry slam fornægter sig ikke i de små prosateksters rytmiske drive og sproglige sans for variation og gentagelse af et tema.

Frederik Bjerre Andersen kalder selv bogen for "en plotløs, poetisk krimi i punktform", og der optræder da også både et lig bag en bænk og en "hovedperson" som måske, måske ikke, er morderen. Plottet, som man normalt forbinder med en krimi, mangler bare helt og er erstattet af en slags filmisk klippeteknik, hvor en række faste sætstykker, (en mand, et busstoppested, en bænk i en park, en kvinde, en bil), varieres og forskydes i forhold til hinanden og danner nye mønstre. Alt sammen inden for rammerne af de små, kasseformede tekstblokke, der ud over at rumme brudstykker af et episk mønster også er en metapoetisk leg med fiktionen og en undersøgelse af, hvad der kommer først: livet eller ordene: "Hvordan afgør livet de ord, livet beskrives med. Hvordan trækkes/ ordene et efter et ud af munden og minder fortælleren om noget.".

Bogen er Frederik Bjerre Andersens skønlitterære debut, men han har i de sidste ti år været aktiv på den poetiske undergrundsscene som arrangør, performer og fremfører af poetry slam.

Der er en sproglig veloplagt og raffineret leg med ordene og fiktionen i de små prosalyriske tekster. De er godt skruet sammen, men der går også lidt for meget system og koncept i den, til at de for alvor bliver vedkommende og kommer til at pege ud over sig selv.

Læs hele vurderingen