Bøger / skønlitteratur / humor

Den evige toer


Beskrivelse


For Josh Harper, Londons mediedarling nummer ét, er showbizz-livet det perfekte liv: penge, berømmelse, hovedrollen på et af Londons store teatre og en fantastisk og smuk kone. For Stephen C. McQueen, er skuespillerdrømmen mest af alt et mareridt, en livslang kostumeprøve, der involverer syngende egern og den evige rolle som trafikdræbt. Er det mon endelig blevet Stephens tur til at få den store chance, da han forelsker sig i Joshs kone, Nora?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2013

af

af

Christine Christensen

d. 14. mar. 2013

Til yndere af kærlighedshistorier og chick lit med humor.

For Josh Harper, Londons mediedarling nummer ét, er show business livet det perfekte liv; penge, berømmelse, hovedrollen på et af Londons store teatre og en fantastisk og smuk kone. For Stephen C. McQueen, er skuespillerdrømmen mest af alt et mareridt, en livslang kostumeprøve, der involverer syngende egern og den evige rolle som trafikdræbt. Stephen er åbenbart dømt til for evigt at spille andenviolin indtil den dag, hvor han tilfældigt møder den underskønne og charmerende Nora og spotlyset endelig rammer "den evige toer". Der er bare ét problem Nora er gift med Josh og det er svært at hamle op med den tolvte mest sexede mand i verden, men Stephen har alligevel tænkt sig at forsøge.

Den evige toer er Nicholls' anden roman, udgivet før den meget populære Samme dag, næste år. Historien minder om Vidunderlig og elsket af alle af Martina Haag og den sorte, lidt sarkastiske tone om andre chick-lit bøger som Bridget Jones eller Jennifer Weiner.

Nicholls skriver humoristisk, let og utvungent og beskrivelserne af Stephens kamp mod stjernerne er sjov og underholdende. Historien er ikke på højde med Samme dag, næste år dertil mangler den noget kant, men man er godt underholdt hele vejen og forfatterens sarkastiske bemærkninger om berømmelsens lyksaligheder og mediebranchens overfladiske ligegyldighed sidder lige i skabet.