Books / fiction for children / roman

Hulen

Del af Turen

Description


Bo og Kamma er på ferie hos deres fætter Rasmus. Bo og Rasmus vil sove i et hult træ. Der er mange lyde i natten. Og deres lygte går ud.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 1999

By

By

Birgit Hald

d. 6. Jan. 1999

Hulen er 4. del af Bent B. Nielsens serie, der startede med Turen (1996) og handler om Kamma og Bos ferie hos deres fætter Rasmus. Det er en god og spændende historie, der vil give målgruppen et lille gys. Bogen er beregnet til den første selvstændige læsning, og der er fin overensstemmelse mellem handlingen og det læsetekniske niveau. Den verssatte tekst er velskrevet og kan læses fra 7 år. Per Tønnes Nielsen har illustreret alle opslag med udmærkede, stemningsfulde tegninger i douce farver, og forsidens trygt sovende Kamma og noget beklemte Bo udtrykker fint bogens tema. Det er sidste dag, inden Bo og Kamma skal hjem fra ferien. Efter en tur i skoven beslutter Bo og Rasmus, at de vil overnatte i et stort, hult træ. Der bliver meget mørkt inde i træet, og deres lommelygte går hurtigt ud. Natten er fyldt med uhyggelige lyde, men en del af dem stammer fra Kamma, der vil gøre drengene bange.


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 1999

By

By

Jørgen Carlsen (skole)

d. 6. Jan. 1999

God lille bog til den allerførste læsning. 7-8-årige Bo og Kamma er på ferie hos fætter Rasmus. De går alle tre en tur i skoven, og senere får Bo og Rasmus lov til at sove i et hult træ. Kamma agerer spøgelse og gør de to drenge lidt bange. Hun giver sig senere til kende, og til slut kommer Rasmusś far for at hente dem hjem. En realistisk, velfortalt og lidt uhyggelig historie i 5 kapitler. Den vil gå rent ind hos læsere i 1.-2. kl., hvor den kan bruges individuelt eller som fællesbog med gode muligheder for en snak om det at være bange. De farvelagte tegninger er tydelige og hænger godt sammen med historien. Det lave lix til trods er sproget særdeles beskrivende med mange dialoger, og det er tydeligt, at forfatteren har fod på at skrive til målgruppen. I Turen og Ræven fra 1997 kan læserne også møde Kamma og Bo, og måske kan serien få lige så stor succes som Bent B. Nielsens tidligere Rune-bøger og Viggo Vampyr-bøger.