En populærvidenskabelig fremstilling af høj kvalitet om den trussel den udbredte brug af klorfluorkarbonater (CFC) udgør mod ozonlaget omkring jorden. CFC bruges bl.a. til spraydåser og i køleskabe, og i midten af halvfjerdserne fik man en teori om at dette tilsyneladende harmløse industriprodukt blev ophobet i stratosfæren og angreb ozonlaget. Teorien blev endeligt bekræftet da man i 1984 konstaterede et tilbagevendende »hul« i himlen over Antarktis, hvert forår. Konsekvenserne kan blive et øget antal kræfttilfælde og en risiko for klimaforandringer. Gribbin, der er engelsk journalist og videnskabsmand, skildrer levende det slagsmål mellem industri, videnskab og politikere, der foreløbigt er endt med Montreal-konventionen fra 1987 om en 50% reduktion af CFC-forbruget. Samtidigt giver han læsere der er uden særlige kemiske kundskaber, forudsætninger for at følge med i denne bogstaveligt talt livsvigtige debat. Et efterskrift opdaterer oplysningerne indtil august 1988 ogbeskriver de (mangelfulde) danske bestræbelser på at begrænse CFC-forbruget. Det er den første danske bog om et problem man kan forvente stor opmærksomhed omkring de nærmeste år.