Bøger / faglitteratur / opskrifter

Hundesulten : lav selv dine egne sunde og velsmagende hundekiks


Beskrivelse


Kogebog med opskrifter på hundekiks og andre godbidder til hunde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2014

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 11. juli 2014

Bogen henvender sig til hundeejere og hundeelskere, og da den er placeret blandt hundebøgerne, vil målgruppen selv se bogen der (hvis den er hjemme).

Her kommer den første bog på dansk om, hvordan man laver sine egne hundekiks. Bogen er skrevet af en uddannet hundeinstruktør-og adfærdsbehandler - hun er også indehaver af en hundeskole; læs mere på www.funkydogs.dk Hvis man gerne vil forkæle sin hund lidt ekstra, så er muligheden her til at gå i gang med at bage hundekiks, træningsgodbidder osv. Først er der et par sider om, hvordan man får facon på hundekiksene, opbevaring mv. Derefter kommer opskrifterne. Ingredienserne kan købes i supermarkeder - de fleste ligner umiddelbart det, vi kommer i dejen, når vi bager til mennesker. Der er opskrifter på 20 forskellige hundekiks, 11 træningsgodbidder samt et par helt lette opskrifter; fx på iskolde guffer. Selve bogen er enkel og indbydende og appellerer direkte til målgruppen. Forfatteren har (selvfølgelig) selv en hund, men hun har også afprøvet kiks og godbidder på vennernes hunde - der er en oversigt over smagspanelet bagest. Hvorvidt man har tid og lyst til selv at afprøve de hjemmelavede hundekiks mm. er nok en smags-og prioriteringssag. Ifølge forfatteren foretrækker hundene de hjemmelavede godbidder frem for de købte.

Vi har ikke umiddelbart andre bøger om emnet på dansk.

En enkel og overskuelig opskriftssamling med kiks og godbidder til hunde, der henvender sig direkte til hundeelskere.