Books / fiction for children / eventyr

Hvem skal være konge?


Description


Billedbog. Kongen er gammel og barnløs. For at finde sin rette efterfølger sætter han dem på en prøve. Alle ridderne møder op i rustninger, for de tror de skal være med i en turnering, men de tager fejl.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 19. Jan. 2009

Bogen kan anvendes til oplæsning for børn fra 5 år og i indskolingen som eksempel på, hvordan historier skifter udtryk, hvis rammerne for historien ændres. Dette er oprindelig et kinesisk eventyr, der her i billeder og tekst er flyttet til et europæisk riddermiljø fra middelalderen.

Historien fremstår lidt skæmtsom og ironisk, især på grund af billedernes satiriske distance til virkeligheden og fordi den filosofiske østlige visdom udfordres af det europæiske riddermiljø. Farverne er klare, og bruges ikke bare i overbudsstil, men komplementeres af en stram tegnestil. Billedbeskæringerne er nuanceret, og figurerne er afvekslende, men som sagt også lidt stramme. Teksten fungerer i sig selv fint uden billederne. Sammen med billederne danner teksten en historie med en særlig tone og stemning. Illustrator og forfatter har udgivet flere billedbøger på dansk, som fx Da manden skulle passe huset, 2006. Forsiden er kulørt, og måske lidt overbudsagtig rodet i forhold til indholdet, men bagsidetekst er dækkende for indhold.

Stemningen i bogen minder lidt om parrets bog fra 2003 Kongen har hesteører. Det er jo ikke ualmindeligt i billedbøger, at historier gendigtes i andet miljø, og dette er et af de mere meningsfulde eksempler på det.

Det er en kvalitetsmæssig god billedbog, der transformerer et kinesisk mandarin eventyr til en europæisk middelalderverden stadig i eventyrets form. Det er en vellykket billedbog til målgruppen, med substans og milde ironiske undertoner.



Information and editions