Bøger / faglitteratur til børn / kemi for 8. skoleår

Hverdagslivets kemi : 7.-10. skoleår


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Priess Sørensen (skole)

d. 19. dec. 2018

Denne lærervejledning vil være absolut nødvendig for de lærere, som vil undervise efter Hverdagslivets kemi. På 90 sider gives detaljerede faglige anvisninger til de forskellige øvelser; en faglig baggrundsviden, som vil være nyttig for mange fysik-kemilærere med en ældre uddannelse. Desuden er der 15 sider med diverse skemaer til kopiering, disse sider vil gøre det muligt at anvende elevbogen som flergangsbog. Herudover er der en fuldstændig kemikalieliste samt opskrifter på de almindeligste laboratorieopløsninger. Den fornyelse i kemiundervisningen, som er indledt med Hverdagslivets kemi, gør at lærervejledningen samt elevhæftet må have plads i alle lærerbiblioteker.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Priess Sørensen (skole)

d. 19. dec. 2018

Hæftet er udarbejdet efter intentionerne i det nye faghæfte for fysik/kemi og dækker dermed kemiundervisningen i 8. skoleår. Mange interessante emner belyses, bl. a.: bestemmelse af pH-værdier, biologisk forbrænding, fotosynthese, stofkredsløb og forurening, emner som behandles på grundlag af enkle elevforsøg. Der er mange instruktive tegninger af forsøgsopstillinger, og desuden et rimeligt antal velbegrundede illustrationer. I modsætning til Spørg Naturen 1 (74.35.72) og 2 (75.08.78) er kun ca. 10 % af siderne beregnet til elevens egne notater. Dette veltilrettelagte hæfte vil være en god afløser for de ældre kemibøger for begyndertrinnet, som måske endnu står i børne- og skolebibliotekerne.