Billedbog. Hvad bliver der af det lort og tis, som du skyller ud i toilettet? Ida og Malthe får svaret på byens rensningsanlæg. For nysgerrige børn i alderen 6-9 år.
Ida og Malthe leger nede i gården, da Malthe skal tisse. Han kan låne toilettet hos fru Flint i stueetagen. Men puha, hvor der lugter. Det er hr. Flint, som har glemt at trække ud. I WC-kummen ligger en stor brun lort. Hr. Flint trækker ud og Malte kan komme til at tisse, men hvor er hr. Flints lort nu henne? Svaret får de på byens rensningsanlæg. Driftslederen Karl viser rundt og fortæller hvordan alt vandet fra kloakkerne bliver opbevaret i store bassiner. Her blive vandet renset af flere omgange. Først mekanisk, hvor de store partikler bliver sorteret fra, og siden biologisk med kemiske bakterier, der "spiser" de sidste urenheder. Til sidst er vandet så rent at det faktisk kan drikkes. Men hvad blev der af hr. Flints lort? Og hvad er det for en gave hr. Flint får med hjem fra rensningsanlægget? Med forklarende illustrationer i farver.
Oplysning i børnehøjde om hvad der bliver af alt det vi skylder ud i toilettet. Med humor og pædagogik bliver du klogere på vandets kredsløb fra kloak til drikkevand. Teksten lægger op til at blive læst højt af en voksen, men de ekspressive illustrationer i farver gør det let at følge med i processen på rensningsanlægget.
Andre billedbøger om vandets kredsløb kunne være Rent vand til MarieDryp eller DrypAndre billedbøger om vandets kredsløb kunne være Rent vand til Marie eller .