Books / fiction for children / religiøse bøger

Hyrdesangen : en adventslegende for børn og voksne


Description


Billedbog i farver. Ved Jesus-barnets fødsel finder den lille fløjtespillende hyrde ud af, at der findes større rigdomme end guld, sølv og berømmelse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

C. E. Hald (skole)

d. 18. Dec. 2018

Max Bolliger giver i billedbogen, Hyrdesangen, en fri beretning om hyrderne, der kom til Jesusbarnet. En lille hyrdedreng, som spiller så smukt på fløjte, er også med, men skuffes, fordibedstefaderen havde lovet, at det var en rig kongesøn, der ville give ham rigdom. I skuffelse og trods går han; men da han hører barnet græde, vender han om og spiller for det. Og så følte han, atdet smil, barnet sendte ham, gjorde ham rigere, end guld og sølv kunne. Tegningerne af Stepán Zavrel er dobbelt- og enkeltsiders akvareller. De viser både landskaber og personer i skiftendebelysninger - endog med sne! Fladerne dannes af en slags vandrette bånd, som i en æstetisk smuk form sammen med personer og farver giver nogle kunstnerisk dejlige stemningsbilleder. De kan nydes afbørn, men værdsættes nok mere af voksne. Teksten er oversat til et velklingende, men voksenpræget sprog. Hyrdesangen er en kigge- og oplæsningsbog for 4-6 årige, primært til brug ved juletid.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gunhild Lindstrøm (børn)

d. 18. Dec. 2018

Billedbog. Det er en advents- og julebog med en ny synsvinkel: en gammel jødisk hyrde venter på den konge, som profeterne havde lovet skulle komme, og for at forklare hans magt og herlighed,lover han sit barnebarn, at kongen er rig og prægtig. Da profetierne så opfyldes ved, at der fødes et barn under primitive forhold, nægter barnebarnet pure at anerkende sådan en konge og flygterskuffet bort med sin fløjte, som han ellers havde øvet sig så meget på for at kunne spille for kongen. Men fordi barnet græder, kommer han alligevel tilbage og spiller for det og bliver selv glad.Ill. er akvareller over hele opslaget af ill. til Børnenes bro. De formidler teksten godt og giver dejlige naturindtryk; handlingen er forlagt til et eventyrligt land med mindelser om schweiziskebjergbønder hos hyrderne. Bente Kromanns fordanskning er vellykket, og bogen kan læses højt fra 5 år og selvlæses fra ca. 10 år. Det er en smuk og stemningsfuld advents/julebog, der med sitalmenmenneskelige budskab omat bringe kærlighed og godhed må kunne bruges af mange.