Books / fiction for children / roman

I heksens hus


Description


Da tvillingerne Maja og Sebastian flytter til Rumænien oplever de mystiske ting i det tomme hus uden for byen. Begivenheder der har rod i husets historie og i de forhold der herskede på rumænske børnehjem.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Temaet i denne bog for børn og unge er som i forfatterens tidligere bøger for de 12-14-årige grænsen mellem fantasi og virkelighed. Når læserne åbner bogen og går ind ad omslagets statelige men forsømte grønne dør, går de sammen med tvillingerne Maja og Sebastian ind i overtroens og gysets verden. Tvillingerne er flyttet til Rumænien, hvor deres far skal arbejde. En af de første dage oplever de mystiske ting i det forladte hus uden for byen. Er det drøm eller virkelighed? I bogens andet afsnit begynder deres nye hverdag, og oplevelserne i huset glider i baggrunden. Men der er mere mellem himmel og jord, og snart bliver de to danske børn og søskendeparret Paul og Anna hvirvlet ind i dramatiske begivenheder med bortførsel og salg af børn. Historien falder i tre afsnit, der samler trådene, og hvor tvillingemagi spiller en central rolle. Mens første afsnit er Majas intuitive fornemmelse af husets historie, er de to sidste afsnit også historien om et land præget af overtro og armod og af en kultur og et menneskesyn, der er langt fra det, børnene kender. Forfatteren har uden tvivl hentet inspiration i beretningerne om de sørgelige tilstande, der herskede på rumænske børnehjem. Det hele bliver fortalt i meget korte kapitler med en interessevækkende overskrift, der giver fortællingen et naturligt drive og som sammen med spændingen og gyset kan være med til at fange også svage læsere.


Politiken

d. 17. Feb. 2007

By

By

Steffen Larsen

d. 17. Feb. 2007


BUM

Årg. 24/25 (2006/2007)

By

By

Johanne Schmidt

Årg. 24/25 (2006/2007)