Bogen retter sig iflg. forlaget primært mod indvandrere, der vil lære dansk og samtidig erhverve sig vist kulturkendskab. Derfor et arbejdshæfte i tilslutning. Kendskabet til dansk kulturskulle udspringe af disse øjebliksbilleder af danskerne i livets aldre - eller sådan omtrent da. Og primærgruppen vil nok kunne bruge bogen nogenlunde efter hensigten. Men bogen er også et tilbudtil danske læsere, der skulle kunne genkende sig selv -og andre - i disse ganske korte forløb: altså en regulær novellesamling med temaet danskere i dag. Set på denne baggrund bliver bogen ettilbud fra småtingsafdelingen. Historierne er i alt væsentligt rimeligt velfortalte. De bedste af dem er stramme og pointerede, som f.eks. "Fruen og hunden" om et fromt bedrag, der giver økonomiskpote - og denne lille historie vil nok sammen med et par andre kunne bruges, hvor man skal have lidt til oplæsning. Men helhedsindtrykket bliver lidt blegt og ikke nær så overbevisende somromanerne Billardteorien, 1983, ogHuset, 1988, og Lossepladsen - den bedste af dem, 1987. Dertil bliver for meget lidt for anslagsagtigt. Illustrationerne er ganske humoristiske, venligtkarikerende, tenderende mod vittighedstegninger i en enkel vignetstreg.