I virkeligheden har jeg for meget i mine rum : senryudigte

Læsere af nyere dansk lyrik efter japanske digttraditioner vil finde interesse for denne samling, der integrerer fire billeder med korte senryu-digte.

Forfatteren har ladet sig inspirere af fire billeder af maleren Otto Frello, der illustrerer digtsamlingens fire afsnit. I forordet skriver maleren: "De skæve rum", som Lonni Krause bruger til omslag på senryu-samlingen "Rum", er et illusionsmaleri. Det refererer ikke til noget, det er kun sig selv. Senryudigtene i Lonni Krauses samling refererer heller ikke til noget, de er også kun sig selv." I denne digtsamling følges definitionen på senryudigte, som et trelinjet digt i en klassisk japansk digttradition, der strukturelt har lighed med haiku. Forskellen ligger i, at haikudigte skildrer naturen og øjeblikket, hvor senryu-digte, som det kan iagttages i disse digte, mere beskriver mennesket og forholdet mellem mennesker. Lonni Krause har tidligere på samme forlag udgivet Den sorte bog om blødningsforstyrrelser, 2010 og Ord til alle sider, 2009.

Der er udkommet enkelte danske digtsamlinger i samme japanske digttradition fx Boel Harning: På græssets smaragdgrønne og Pia Valentin Lorentzen 117 zoologiske senryu fra 2010.

Små beskrivende tænksomme senryu-digte, der er fint integreret med de flotte illustrationer i dæmpede farver. Det er interessant at læse senryu-digte i en japansk digttradition, der er mindre kendt i Danmark end haiku-digtformen.

Læs hele vurderingen