Bøger / faglitteratur

Institutionsledelse : ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige


Beskrivelse


Institutionsledere udvikler i disse år en ny og mere professionel ledelsesidentitet, men de plages samtidig af dilemmaer og splittede loyaliteter, som skal håndteres. Bogen sætter fokus på institutionslederne med henblik på at forstå, hvad der karakteriserer deres ledelsessituation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2006

af

af

Jytte Bræmer

d. 29. mar. 2006

Kurt Klaudi sætter i denne bog fokus på ledere af offentlige institutioner med henblik på at forstå, hvad der karakteriserer dem og deres ledelsessituation. Hvem er de, og ikke mindst hvis er de? De er det yderste led i den offentlige sektors ledelsesmæssige hierarki og styringskæde. De er som oftest ledere, der leder fagfæller. Der er en stor overvægt af kvinder set i forhold til ledere generelt, og de har ofte kun ledelseserfaring fra den samme institution. Institutionsledelse har de sidste 10-15 år undergået en formforandring, og denne sættes ind i en større sammenhæng med den modernisering, som er gået hen over hele den offentlige sektor. Strukturreformer og en styringstænkning i langt højere grad præget af managementidealer fra det private område. Krydspres, tilhørsforhold til flere forskellige fællesskaber, kravet om at skulle lede både opad og nedad i systemerne, balancen mellem drifts- og strategisk ledelse er udfordringer for ledere af plejehjem, skoler, daginstitutioner, biblioteker o.l. K.K. forsøger at tegne et kodeks for god offentlig institutionsledelse samt at give nogle bud på, hvordan ledelse af de offentlige institutioner vil udvikle sig fremover. Som forfatterens andre bøger vil denne formentlig blive en klassiker på diverse efteruddannelser for offentlige ledere.