Fortsættelse af dramatikeren Nils Schous mest kendte skuespil Marx og Coca-Cola (BM 82/28). Vi følger "sen-68'erne" Morten og Idas videre skæbne fra vi slap dem omkring 1977. I 1981 er parret blevet 33 år og har fået Rosa og Kristoffer. Ida er blevet læge og Morten lovende arkitekt, så der er fuld fart på med karrierer og småbørn - sex er mest blevet noget man taler om! Stykket følger i situationsbilleder parret med to-års spring frem i tid og slutter i 1992. Morten og Ida gifter sig men forholdet udvikler dårligt. De bliver skilt og får et kuldslået, nærmest hadefuldt indbyrdes forhold. Alligevel ender stykket med en genforening ved en seng på hospitalet, hvor Ida er indlagt og Morten kommer forbi ved et tilfælde! Ismand, ismand når ikke Marx og Coca-Colas niveau i veloplagthed og substans. Ida og Mortens dialog er selvsagt det bærende. Men enkelte rappe replikker og velturnerede situationer gør ingen sommer, og slutningen virker både påklistret og urealistisk. Schou rammer dog ned i en tidstypisk 90'er-situation med opbrudte og komplicerede familiemønstre, så hvis stykket opføres med et par gode skuespillere kan det skabe opmærksomhed også om den skrevne tekst.