Bøger / faglitteratur / samtaler

Ja tak, til kaffe : samtaler & digte


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med festivalen Ja tak, til kaffe.

af Michael Svennevig.

Samtaler med otte kulturpersonligheder om engagement og medmenneskelighed. Med 11 digte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2017

af

af

Christina Andersen

d. 31. juli 2017

Michael Svennevig taler med otte kulturpersonligheder om engagement og medmenneskelighed. Livskloge og jordnære samtaler til læsere, der er interesserede i andres erfaringer og verdensbilleder.

I forbindelse med festivalen "Ja tak, til kaffe" i august 2017 i København taler arrangør, forfatter og dramatiker Michael Svennevig, med blandt andre overrabbiner Bent Melchior, venligbo og forfatter Mads Nygård, skuespiller m.m. Lotte Arnsbjerg og journaliststuderende og syrisk flygtning Depp Mattock om taknemmelighed, glæde og om hvordan livet kan forme sig på en anden måde end forventet. Samtalerne er omkranset af elleve digte af blandt andre Viggo Madsen og Cindy Lynn Brown.

Et grundlæggende humanistisk livssyn er basis for disse samtaler mellem mennesker, der tænker over verden, og hvordan de selv bidrager til den. De fleste samtaler minder om interviews eftersom MS mest stiller uddybende spørgsmål. Det fremgår hvordan, og i hvilken grad de kender hinanden, og det er godt, for tonen er meget personlig i flere af samtalerne. Vi møder interessante synsvinkler, og det bliver rent poetisk i samtalen med flygtningen Depp Mattock: "Jeg forsøger stadig at blive smittet af lykken". Digtene er meget forskellige i emne og stil, men virker som små appetitvækkere mellem samtalerne.

Dette er anden del af en serie. Første bog Med og uden smykker indeholder ligeledes digte og samtaler, sidstnævnte med hovedvægt på mødet med indvandrere og flygtninge.