Eventyrlig og udfordrende gå på opdagelse-billedbog om tolv alfers jagt på tolv betydningsfulde nøgler. Bogen henvender sig til de 4-7-årige.
Tolv kongelige alfer mødes hvert år til fest i venskabssalen for at knytte venskaber og sørge for at venskabet i riget fortsætter. Deres tolv nøgler er imidlertid blevet væk, så alferne har brug for hjælp til at finde dem. Nøglerne er gemt så godt, at barnet på tolv farverige og fantasifulde opslag, skal finde ti genstande for at hjælpe alferne med at finde nøglerne.
Bogen er flot illustreret og enkelte genstande er en anelse svære at finde, så selv de lidt større børn vil finde det spændende at sidde med bogen.
Der findes rigtig mange gå på opdagelse-bøger, men markedet ser ikke ud til at blive mættet uanset mængden af udgivelser. Der findes til samme målgruppe fx Min store findebog med dyr. Der er meget stor variation i temaerne i de forskellige gå på opdagelse billedbøger.