Jaguarens smil : en rejse i Nicaragua

Den store indiske forfatter til Midnatsbørn og Skam har her skrevet en lille højaktuel bog om sit 3 uger lange besøg i Nicaragua juli 1986. Han rejste velforberedt og som det sandinistiskekulturarbejderforbunds gæst, og han fik både mulighed for at møde en masse digtere og den politiske ledelse.. Hans udgangspunkt var en sympati for revolutionen og antipati mod den amerikanskekrigsførelse mod det tyndt befolkede land med 3 ntio. indbyggere. Han kalder bogen for et portræt af et øjeblik, hvor alle tænkelige fremtidsudsigter befinder sig i skrøbelig balance. Den giver etflimrende og personligt indtryk af et land på vippen mellem en hårdt trængt revolution, presset mod militarisme og censur af USA, men stadig med store idealer og drømme. Rushdie kan slet ikkegodtage pressecensuren, men skildrer samtidig den lukkede avis La Prensa's ejerinde som en selvmodsigende og utroværdig overklassekvinde. Bogen kan læses som Graham Greenes Min ven generalen, enanden stor forfatters indtryk afet latinamerikansk land under amerikansk pres. Men er man specielt interesseret i Nicaragua, er det nok en fordel først at læse en mere systematiskbaggrundsorientering som John Nielsens Nu er landet vores, 1985. Tilsammen giver de to bøger et godt aktuelt billede af et land i udvikling og fare.

Læs hele vurderingen