Bøger / faglitteratur / biografier

Jan Johansen : en rigtig socialdemokrat


Beskrivelse


Om den socialdemokratiske folketingspolitiker Jan Johansens (f. 1955) baggrund, hans vej til Folketinget og hans virke der indtil i dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2015

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 5. maj 2015

Om den socialdemokratiske folketingspolitiker Jan Johansen og hans vej til Folketinget. For politisk interesserede og læsere med tilknytning til hans valgkreds på Fyn.

Jan Johansen er ikke den typiske folketingspolitiker. Han gik ud af skolen i 8. klasse med store læse- og skrivevanskeligheder. Blev efterfølgende sømand og specialarbejder uden egentlig uddannelse. I bogen fortæller journalist Peter Faber hans historie. Det er et personligt portræt af en sømandssøn fra Svendborg, som tidligt kom ud at sejle, efterfølgende 28 år på Lindøværftet, fagforeningsformand, kommunalpolitiker og folketingsmedlem. Jan Johansen er kendt for at sige sin mening og blev især kendt i offentligheden for at gå imod partilinjen og stemme imod dagpengereformen.

I bogens terminologi er Jan Johansen er rigtig arbejder og dermed en rigtig socialdemokrat. Bogen skjuler ikke de problemer og udfordringer Jan Johansen har haft gennem sin brogede karriere, men samlet set tegner bogen et let læst, positivt, men meget lidt kritisk billede af en anderledes folketingspolitiker, som har sine meningers mod og gerne taler partitoppen imod hvis det strider mod egne holdninger.

Der findes ikke andet om Jan Johansen.