Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg er bange for jeg skal løbe fra tiden : digte


Beskrivelse


Billedrige og overraskende digte, der afkoder livets bemærkelsesværdige sider med et ligeså bemærkelsesværdigt sprog og et stort erfaringsmæssigt overskud. Til læsere af digte med et smil på læben og noget på hjerte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2021

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 9. apr. 2021

Billedrige og overraskende digte, der afkoder livets bemærkelsesværdige sider med et ligeså bemærkelsesværdigt sprog og et stort erfaringsmæssigt overskud. Til læsere af digte med et smil på læben og noget på hjerte.

Prosadigte fra en 88-årig debutant, der betragter sin omverden med undren og nysgerrighed og beskriver den i digte, der tager livtag med eksistensen. Carl Jørgen Carlsens digte handler om kærlighed, sex, naturen, der går i forfald omkring ham, om tidens gang, om det der var, og det der skal komme. Ikke mindst handler de om stadig at tænke over sin identitet i en fremskreden alder og om humoren som et skjold og et våben. Der er digte om sprogets nationale finesser og kendetegn, digte der tilkendegiver politiske kvababbelser. Sidst er der et digt, der fremlægges som en erkendelse af et mord, begået i ungdommen.

Selvom "min humor har udslettet folkeslag", som der står i et af digtene, så er det fornøjeligt at læse disse finurlige, skæve digte, der nok bruger humoren som våben, men som også har en alvorlig kant, stor selverkendelse og ikke mindst en opvakt forvirring over tilværelsen. Der stilles masser af spørgsmål i digtene, og de afslører et nysgerrigt og vågent sind, fyldt med skøre indfald, der gør dem værd at læse.

Klaus Høecks Password spiller på mange af de samme temaer, og mange af Benny Andersens digte har lidt af den samme tone.