Bøger / skønlitteratur / roman

Konventet - åbenbaringen


Beskrivelse


Jørn Martin indkaldes for 5. gang til at være referent ved et konvent, hvor der berettes om det levede liv fortalt fra de dødes synsvinkel. Til læsere af kortere historier fra et magisk realistisk univers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 29. sep. 2023

Jørn Martin indkaldes for 5. gang til at være referent ved et konvent, hvor der berettes om det levede liv fortalt fra de dødes synsvinkel. Til læsere af kortere historier fra et magisk realistisk univers.

Efter et besøg hos postløberens enke, er Jørn Martin klar til endnu engang at være referent ved "Konventet". Dette 5. konvent starter med stort postyr, da den afdøde psykologiprofessor Remmos Noid har nogle sandheder, han gerne vil fortælle resten af konventet. Efter at have fornærmet stort set alle deltagere, og især Peter Portvogter, ender gudinderne med at smide ham ud af konventet. Herefter fortsætter konventet som normalt med fortællinger fra bl.a. 2 tidligere veninder, Sømanden, Korlederen og flygtningenes talskvinde. Bogen er en direkte forlængelse af de tidligere bind i serien. De skal læses i rækkefølge, da der ofte refereres til fortællinger fra de første 4 bøger.

En anderledes fortælling, hvor forfatteren har skrevet sig ind i historien som observatør. De små historier svinger fra dystre til mere muntre. Der refereres meget til historierne i de foregående bind, hvilket gør læseoplevelsen mindre flydende. Det kan være svært at holde styr på alle de medvirkende i konventerne, hvis historier ofte indbyrdes hænger sammen på kryds og tværs.

Man kan også finde korte skæbnefortællinger i Madame Salvatins hemmelighedNattens gobelin og Nattens gobelinMan kan også finde korte skæbnefortællinger i Madame Salvatins hemmelighed og .