Med sit store persongalleri og mange intriger er det en rigtig Dostojevskij roman, som vil henrykke hans læsere. Og med sin komedie-agtige karakter er den også et godt sted, at starte for nye læsere af en af verdenslitteraturens helt store.
I landsbyen Stepantjikovo bor den godmodige og karakterløse godsejer Jegor Iljitj Rostanev. Han ligger under for den lunefulde og indbildske Foma Fomitj Opiskins humørsvingninger. Under sammen tag bor også hans mor, enken Generalinde Krakhotkina, som har sine klare holdninger til sønnens valg af kone. Godset minder mest af alt om et galehus, og da Sergei Aleksandrovitj ankommer til sin onkels gods udløser det voldsomme begivenheder for beboerne. Per Dalgård har nyoversat denne klassiker, som sidst blev oversat til dansk i 1968.
Som altid i Dostojevskijs romaner beskrives de mange personer og deres bevæggrunde indgående og detaljeret. Det er tragedie, psykologisk indsigt og komedie i en skøn blanding. En blanding der også åbner et historisk vindue ind til Rusland i midten af 1800-tallet. Bogen kræver dog også, at man som læser holder tungen lige i munden med alle de russiske navne. Noget som listen over bogens hovedpersoner i starten af bogen hjælper til med.
Bogen som udkom i 1859 er den første af Dostojevskijs store romaner, og minder i form og i indhold om de senere store udgivelser. Med sin lokalitet på et gods, er der paralleller til Fædre og sønner (Ved Marie Tetzlaff) af Ivan Tugenev.