En udfoldet beretning om Peter Øvig Knudsens egne elektrochok (ECT) behandlinger og udviklingen i ECT og den nyeste forskning i bivirkninger. Til alle med en personlig eller faglig interesse i psykiatrien og ECT.
I 2018 blev Peter Øvig Knudsen helbredt for svær psykotisk depression med ECT, som han modvilligt tog imod. Han fortæller, at hans forestillinger om "at få svitset" hjernen var påvirket af filmen, Gøgereden, som han fortæller om. Han har undersøgt, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham, og hans undersøgelser fører ham rundt til eksperter og til Pernille Frandsen, som har oplevet permanent hukommelsestab efter ECT behandling. Undersøgelsen fører ham også tilbage til hans ungdoms antipsykiatri og Galebevægelsen, tilbage til starten af udforskningen af elektrochok, og videre over CIAs eksperimenter med hjernevask, frem til den nyeste forskning i hukommelse efter ECT. Øvig Knudsen er forfatter, journalist.og foredragsholder.
En rørende personlig og god dokumentarisk beretning, som belyser svær depression og dens behandling fra mange vinkler og med et nutidigt og et historisk/litterært perspektiv. Øvig Knudsen er velformuleret. Bogen er vedkommende for mange læsere, ikke mindst de, der har læst Min mor var besat.
Pernille Frandsen fortæller i Et anker af flamingoMin mor var besat om sit liv før og efter ECT behandlingerne. Øvig Knudsen fortæller i Min mor var besat om sin depressive mor og sin egen psykotiske depressionPernille Frandsen fortæller i Et anker af flamingo om sit liv før og efter ECT behandlingerne. Øvig Knudsen fortæller i om sin depressive mor og sin egen psykotiske depression.