Jeg vil da bare gerne huskes : en biografi om Kirsten Rolffes

Merete Wilkenschildt er journalist og forfatter til bogen Kongeligt leksikon (1998). Kort før sin død ønskede Kirsten Rolffes at fortælle åbent om sit liv til Wilkenschildt, vel vidende at hun nok ikke selv ville nå at se den færdige bog. Man fornemmer de lange samtaler mellem de to, for det er meget Rolffes selv, der kommer til orde i bogen. Det samme gør nogle af de mennesker, der specielt sent i skuespillerindens karriere var i kontakt med hende. F.eks. Lars von Trier, Lise Nørgaard, Litten Hansen og Jarl Friis-Mikkelsen. Rolffes har været meget åbenhjertig. Hun fortæller om sin mangeårige kræftsygdom, om sin tro på ånder (der gav fru Drusse i Riget en helt speciel dimension), om sine særegne rødder, da Rolffes mormor bortadopterede sine tre børn. Vi kommer langt fra i dybden med hele karrieren, men dvæler mest ved de roller, som gjorde hende til folkeeje i de senere år, faster Anna i Matador, Drusse i Riget og frk. Gramme i En stor Familie. Bogen giver et indtryk af en slagkraftig og bramfri og også meget varm kvinde. Den er let og velskrevet, men film- og teaterhistorikere vil langt fra finde den dækkende. Og vi andre efterlades med et indtryk af, at selv om vi er delagtiggjort i nogle pudsige afsløringer, kommer vi hverken på det kunstneriske eller det menneskelige plan særligt dybt.

Læs hele vurderingen