Beretningerne om den historiske Jesus/den kristne Messias er uudtømmelige. Jesus blev korsfæstet og hans tilhængere hævdede så, at han rejste sig igen og gik ud blandt folk, for derefter at fare til himmels som den ventede Messias. Andre var skeptiske. Iflg. forfatteren var Jesus langt mere jødisk end man plejer at mene, og når han talte om Messias, mente han ikke sig selv. F.A.'s tese er at Jesus har en plads i Israels religiøse historie, og at jøder og kristne har mere til fælles end vi bryder os om at vide. På glimrende vis tegner forfatteren med denne store fortælling et billede ikke bare af personen Jesus, men også af et samfund med mange trosretninger i den romersk besatte provins. Centralt står naturligvis evangeliernes beretninger, som behandles kildekritisk og litterært. Det lykkes for ham at argumentere for sin sag med udstrakt grad af citater, henvisninger m.v. uden at dette tynger læsningen.