Udgives i forbindelse med en udstilling om landskabsmaleri på fire danske kunstmuseer: Faaborg Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum og Den Hirchsprungske Samling. For kunstelskere, men alle, der interesserer sig for kulturgeografi, landbohistorie og naturforandringer, bør også læse med.
Bogens artikler beskriver, hvordan de velkendte danske landskabsmalerier fra fx guldalderen også kan fortælle, hvordan mennesket dengang prægede naturen. Det kan være marker, der bliver pløjet, eller råstoffer, der hentes i grusgrave. På billederne kan man se veje, landbrugsejendomme i det åbne land, vindmøller, jernbaner og meget andet, der vidner om en stor forandring af naturen og landskabet: Det bliver antropocænt, altså påvirket af mennesket. Udover de kunsthistoriske vinkler, beskrives også hvordan Danmark blev kortlagt, og hvordan landbruget dramatisk forandrede sig i 1800-tallet i kraft af nye produktionsmetoder og dermed også forandrede det omgivende landskab.
En på mange måder forfriskende og anderledes form for udstillingskatalog, der udvider perspektivet på det rent kunsthistoriske. Dermed inddrager og indbyder kunsten også en række andre fag til fælles videndeling.
Kjeld Hansens Det tabte landVejen fortæller om landskabets forandring de sidste 250 år fx via landvindinger og dræning. Henrik Wivel fortæller om et yndet motiv i landskabsmaleriet, nemlig VejenKjeld Hansens Det tabte land fortæller om landskabets forandring de sidste 250 år fx via landvindinger og dræning. Henrik Wivel fortæller om et yndet motiv i landskabsmaleriet, nemlig .