Books / fiction for children / roman

Julie og fuglen


Description


Julie går i 2. klasse. På vej hjem fra skole finder hun en fugl med en brækket vinge. Da Frederik, som hun kalder fuglen, kan klare sig selv, er det svært for hende at slippe den løs.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 1999

By

By

Ulla Møller

d. 9. Sep. 1999

En bog i serien Læs dansk bøgerne, rød række, beregnet for de 8-10-årige. Som altid er en bog denne serie læsepædagogisk tilrettelagt, så både form og indhold passer til målgruppens læsefærdigheder og interesseområder. Den norske forfatter, der ikke tidligere er oversat til dansk har skrevet historien om otteårige Julie, der på vej hjem fra skole finder en fugl med en brækket vinge. Hun tager den med hjem og passer den til den er rask. Hun kalder den Frederik og er meget glad for den, så da den igen kan klare sig selv, er det svært for hende at slippe den løs. Det er en sød hverdagshistorie, der samtidig er en fortælling om betydningen af at give den, man holder af frihed til at udfolde sig. Bogen er illustreret med enkle stregtegninger i en lidt stiv og gammeldags tegnestil, der dog har sin egen charme. Tegneren har tegnet til billedbogen Nord og syd og øst og vest, 1999, der er baseret på Mogens Lorentzens gamle børnesang, samt til Mette Jørgensensens Talleg og Bogstavleg, 1997 og 1998.


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 1999

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 9. Sep. 1999

Der er noget genkendeligt ved handlingen i denne lille bog i serien Læs dansk bøgerne. Det kan naturligvis tolkes som en fordel når det gælder den første selvstændige læsning omkring 2. klasse, men den kan dog ikke sige sig fri for at virke en smule kedelig og lidt banal. Det er historien om Julie som på vej hjem fra skole finder en fugl med brækket vinge. Hun tager den med hjem, plejer den og vil naturligvis beholde den, allerhelst i et flot fuglebur, hun har set hos dyrehandleren. Forældrenes fornuftige argumenter får dog Julie på andre tanker, ikke uden en lille krise, og fuglen sættes ud i sit rette element. Teksten, lix 11, imødekommer målgruppen med korte og enkle sætninger som er trykt i en læsevenlig sats. Historien er illustreret med lidt nuttede stregtegninger der dog fint følger bogens handling og derved understøtter læsningen. Bogen er oversat fra norsk.



Information and editions