I det afsluttende takkeord betegner forfatteren romanen som en kriminalroman. Det mener jeg ikke, at den fungerer som, selv om det er en kriminel handling, der sætter historien i gang og afslutter den. Det er derimod en trivi om en ung succesfuld karrierekvinde. To unge piger overfaldes lige efter, at hovedpersonen, den 17-årige Katie, har forladt dem. En af veninderne dør, mens den anden ligger bevidstløs. Ti år efter er sagen stadig uopklaret, og Katie er præget af hændelsen. Hendes bearbejdning af sorgen og chokket, samtidig med at hun gør teaterkarriere, er bogens hovedtema. Hun besøger jævnligt den bevidstløse veninde, og som ved et mirakel vågner denne op og kan huske navnet på gerningsmanden. Undervejs har man prøvet at gætte, hvem det var, men det viser sig at være en for læseren totalt ukendt mand. Handlingen skrider rimeligt fremad, selv om der er mange løse ender, og den kan nok fange læseren. Det er personskildringen, der især bevirker, at romanen hører til i bunden af trivigenren. Indledningens præsentation af personerne er så triviel, at man næsten tror det må være en parodi. Forfatteren har skrevet flere romaner af svingende kvalitet, senest Hvor hører du til, 2002.