En filosofisk-digterisk fortolkning af det kristne kærlighedsbudskab, med apostlen Paulus som den reflekterende jeg-person. Bogen henvender sig primært til læsere af den smalle lyrik, som også har en vis form for religiøs interesse.
Bogen er bygget op over 13 breve af apostlen Paulus, der tager udgangspunkt i PaulusF́ørste Brev til Korintherne kap. 13, også kaldet kærlighedens højsang. Kapitlerne er udformet som breve, med titler som fx "Kærlighedens gave", "Kærligheden i kødet" og "Mennesket og Gud". Brevene er skrevet i jeg-form, hvor jeg'ét er Paulus selv, der reflekterer over både fysiske såvel som åndelige aspekter af kærligheden. Der tænkes også tilbage på hans egne kærlighedserfaringer, både glædelige og smertelige. Sidst i bogen er en kærlighedsbøn. P. M. von Bülow har senest udgivet Sjælekald 2013. På forsiden er et billede af apostlen Paulus, der skriver sine epistler.
Dette er en smuk og lyrisk udgivelse, der er holdt i et eftertænksomt og lidt højtideligt sprog, hvilket giver en fin fornemmelse af, at den skrivende er Paulus. Bogen kræver dog den rette læser, som skal findes blandt de religiøst og lyrisk interesserede.
Kan bedst sammenlignes med forfatterens andre udgivelser som fx SjælekaldSjælefrø 2013 og Sjælefrø 2012, som dog er digtsamlinger, men ligeledes lyrisk udfordrendeKan bedst sammenlignes med forfatterens andre udgivelser som fx Sjælekald 2013 og 2012, som dog er digtsamlinger, men ligeledes lyrisk udfordrende.