Books / fiction / digte

Kalder Frankfurt : spoken word


Description


Humoristiske og til tider alvorlige digte om køn, hudfarve og religion. For den samfundsbevidste læser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2021

By

By

Thomas Olesen

d. 22. Oct. 2021

Humoristiske og til tider alvorlige digte om køn, hudfarve og religion. For den samfundsbevidste læser.

Den trykte udgave af flere af Charlotte Bonnevie Mwakitalus spoken word-digte. Fokus er på rytme og rim, ofte med en snert af humor. Emnerne er eksistentielle: Identiteten er det samlende tema, imens undertemaerne er køn, race, religion, men der er også emnemæssige afstikkere som klimaangst m.m. I 'MOR (HVID)' og 'FAR (SORT)' skrives der om hhv. morens og farens måde at italesætte døtrenes hudfarve: "Vores mor var aldrig bange for at konfrontere / det (…) Men når min far vovede at konfrontere / det // Vidste vi at det var mere end det // 'Havde du sagt det samme til min pige, hvis hun var hvid?' " Andre digte har et metafiktivt lag, fx 'DØDSANGST'. "Jeg har brug for at vide / hvad sker der på den anden side / Dykke ned i døden / Skære mig på lyden (…) At du ikke forstår enderim skal du ikke være ked af mester / Du kan stadig blive kulturminister // Men med rim og remser bliver der sat ord på / de ting som vores generation så".

Kloge ord om racisme m.m. Man mærker dog klart, at der er tale om en spoken word-digter. Således egner digtene sig til lydlig fremførelse på en scene, men det fungerer ikke altid på skrift. Emnemæssigt gabes der over et stort område.

For flere digte om racisme, se bl.a. I Afrika fødes der ikke drenge - kun mændOg spøgelser af Alexandre Nsoni eller Og spøgelser : (Melanin II) : hjemsøgelser af Mikas LangFor flere digte om racisme, se bl.a. I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd af Alexandre Nsoni eller : (Melanin II) : hjemsøgelser af Mikas Lang.